Staten giver 22 af landets hårdest pressede kommuner en historisk stor økonomisk håndsrækning. Beløbet er så stort, at det bliver beskrevet som 'historisk højt' fra regeringens side – men resultatet viser også en brutal virkelighed: 45 kommuner søgte om stedet, hvoraf bare halvdelen nu får del i puljen.
Tilskuddet skal øge tilskudsgrundlaget for kommuner, der kæmper med økonomiske udfordringer, og det skal især hjælpe på områder som børnepasning, ældreomsorg og andre väsentlige velfærdsopgaver. For de 22 heldig kommuner betyder det en merkæle økonomisk vejrtræk i de kommende år.
Halvdelen er uden held
Selve fordelingen afslører dog, hvor hård konkurrencen er blandt Danmarks kommuner. Når 45 kommuner ansøger og kun 22 bliver udvalgt, betyder det, at 23 kommuner må vende tomhændede hjem. For nogle af dem kan det være kritisk, da de har dokumenteret lige så store udfordringer som de udvalgte.
Beslutningen skal ses i konteksten af en bredere debat om kommunernes økonomiske handlerum. Gennem årene er opgaverne steget, mens det kommunale tilskudssystem ikke fuldt har fulgt med – i hvert fald ikke for de hårdest pressede kommuner. Staten har længe ønsket at afhjælpe de værste tilfælde, men ressourcer er naturligvis begrænsede.
De 22 kommuner, som nu er blevet udvalgt, var blandt dem med de mest alvorlige budgetudfordringer. Deres økonomiske situation kan beskrives som kritisk på flere områder: De har høj andel af ældre befolkning, lavere skatteindtægter end landsgennemsnittet, og samtidig høje udgifter til sociale opgaver og løntilskud til arbejdsløse.
Sådan blev kommunerne udvalgt
Udvælgelsen har fulgt en fast model baseret på objektive parametre. Der blev kigget på faktorer som befolkningsfald, arbejdsløshed, andel af unge uden uddannelse, udgifter til ældreomsorg og børnepasning samt generel skatteevne. Det er på mange måder en videnskabelig tilgang – men det betyder også, at grænsen mellem at få og ikke at få hjælp ofte ligger helt på grænsen.
I statsgarneringen blev der sat et maksimalt beløb af til denne ordning. Det gjorde, at der måtte foretages et valg, selvom flere kommuner efter samme logik ville kunne være berettiget. Nogle eksperter har påpeget, at det ville være mere konsistent at udvide puljen, så alle, der lever op til kriterierne, får hjælp.
Statsministeriet har dog forsvaret beslutningen ved at sige, at beløbet repræsenterer 'det maksimale, som blev politisk muligt at få gennem forhandlinger'. Alligevel er der blandt de 23 kommuner, som ikke blev udvalgt, mindre stille kritik af processsen.
Hvad betyder tilskuddet rent praktisk?
For de 22 kommuner, som nu modtager støtten, kan det få konkret betydning. Pengene kan blandt andet være med til at bremse lukkninger af børnehaver eller omsorgshjem, det kan øge lønninger inden for ældreomsorg, eller det kan give mere vejrummet til investering i digitalisering og effektiviseringstiltag.
En kommune, som tidligere har udtrykt store bekymringer om sin økonomi, kan måske nu ansætte nogle færre varsler eller udsætte besparelser. En anden kan måske få tid til at udvikle bedre integrationsmodeller for flygtninge og indvandrere – eller øge indsatsen inden for mental sundhed blandt børn.
Samtidig er det værd at bemærke, at sådan et tilskud ikke løser alle problemer. Det er støtte, ikke en fuldstændig løsning. De kommuner, som får pengene, vil sandsynligvis stadig skulle være påpasselige med deres drift i de kommende år.
Reaktioner fra de udsøgte kommuner
Borgmestrene i flere af de 22 udvalgte kommuner har givet udtryk for linde glæde over bevillingen. En borgmester fra Vestjylland har karakteriseret det som 'livsvigtig hjælp', mens en anden fra Sønderjylland kalder det 'et vendepunkt for kommunens mulighed for at levere ordentlige services til borgerne'.
Men blandt de 23 afviste kommuner er der indignation. Nogle af dem peger på, at de også møder alvorlige strukturelle udfordringer – blot måske i lidt mindre grad end de udvalgte. Hvis man opdretter efter de samme kriterier, burde de også have modtaget støtte, argumenterer nogle borgmestre.
Debatten har også rejst spørgsmål om, hvorvidt staten på længere sigt burde overveje at ændre det kommunale tilskudssystem grundlæggende, så færre kommuner ender i krise. En udredning fra Dansk Institut for Statpolitik peger på, at nuværende model allerede før mange år har været utilstrækkelig til at sikre lighed i serviceniveauet blandt kommunerne.
Regeringen har dog ikke præsenteret planer for en sådan større reform endnu, og fokus ligger lige nu på implementeringen af det nye tilskud til de 22 kommuner. Hvornår pengene skal være leveret ud, og hvordan kommunerne skal bruge dem, er stadig ved at blive præciseret.