Kulturminister Zenia Stampe slår alarm om en ordning, der skulle give samtlige unge danske statsborgere adgang til kulturelle oplevelser, men som ifølge ministerens helt seneste vurdering ikke når ud til tilstrækkeligt mange. Kulturpasset, der blev introduceret med stort fanfare og ambitiøse målsætninger, ser ud til at halte bagud, når det kommer til aktivering blandt den målgruppe, det er designet til.
I de seneste måneder har ministeriet indsamlet data, der tegner et klart billede: antallet af unge, der har taget imod og aktiveret kulturpasset, ligger betydeligt under forventningerne. Dette har fået kulturministeren til at varsle, at der kommer ændringer på området — ændringer, der skal sikre, at flere unge mennesker faktisk benytter sig af deres ret til kulturelle tilbud.
Hvilket problem skal kulturpasset løse?
Kulturpasset blev lanceret som et centralt initiativ for at demokratisere adgangen til kultur. Tanken var enkel og appellerende: alle unge får et pas, de kan bruge til at købe billetter til teater, koncerter, film, museer og andre kulturelle tilbud. Det skulle være en måde at sikre, at økonomiske barrierer ikke holdt unge mennesker fra kulturelle oplevelser, uanset deres forældrenes økonomiske situation.
På papiret lød det som en glimrende løsning på et reelt problem. Mange unge mennesker med mindre økonomisk handlefrihed får sjældent mulighed for at opleve kultur på højeste niveau, fordi billetpriser og adgangsgebyrer kan være uoverkommelige for familier med stramme økonomier. Kulturpasset skulle være svar på netop det challenge.
Aktiveringsraten langt under forventet
Problemet opstår imidlertid ved selve implementeringen. Ministeriet kan konstatere, at en markant mindre andel af de unge, som regelret er berettiget til at få et kulturpas, har taget det i brug. Dette betyder, at den potentielle effekt af ordningen bliver væsentligt mindre, end den var tiltænkt at være.
Der kan være flere årsager til den lave opslutning. For det første kan det handle om manglende kendskab til ordningen — hvis unge mennesker ikke ved, at kulturpasset eksisterer, eller ikke helt forstår, hvad de kan bruge det til, er det naturligt, at færre aktiverer det. For det andet kan proceduren for at få og aktivere passet være mere ubelejlig, end man havde regnet med. For det tredje kan det være, at det kulturelle udbud, som accepterer kulturpasset, ikke helt møder de unges interesser og ønsker.
Kulturminister Zenia Stampe har indikeret, at ministeriet vil undersøge disse forhold nærmere, før de konkrete ændringer præsenteres. Hun har ikke givet præcise detaljer om, hvad ændringerne skal indeholde, men har understreget, at løsningen må gøre det lettere og mere attraktivt for unge at bruge deres kulturpas.
Hvad siger eksperter og interesseorganisationer?
Blandt kulturinstitutioner, ungdomsorganisationer og kunstneriske miljøer har der gennem tiden været delt meninger om kulturpasset. Nogle har set det som et vigtigt og symbolsk tiltag for at prioritere kultur blandt unge. Andre har været mere skeptiske og påpeget, at et pas alene ikke løser de strukturelle udfordringer, som mange unge står over for — herunder manglende tid, transport til kulturelle tilbud eller simpelthen ikke at kende til tilbuddene.
Kulturinstitutioner har også peget på det praktiske arbejde, der skal til for at tilmelde sig ordningen og håndtere betalinger gennem kulturpasset. Hvis denne administrative byrde er for stor, kan det også påvirke, hvor mange institutioner der aktivt promoverer kulturpasset overfor deres publikum.
Hvad kan regeringen gøre?
En række løsninger foreslår sig selv. For det første kunne ministeriet lancere en mere omfattende kampagne for at øge kendskabet til ordeningen blandt unge mennesker og deres forældre. En sådan kampagne kunne fokusere på sociale medier og andre kanaler, hvor unge tilbringer deres tid.
For det andet kunne proceduren for aktivering gøres væsentlig mere digital og enkel — for eksempel gennem en app, hvor unge blot skal klikke en knap for at aktivere deres pas og se, hvilke institutioner der accepterer det.
For det tredje kunne ministeriet arbejde tættere sammen med kulturinstitutioner for at reducere administrationen omkring kulturpasset, så flere institutioner aktivt tager det i brug og promoverer det.
Kulturminister Zenia Stampes varsling om kommende ændringer peger i denne retning. Hun har understreget, at regeringen er forpligtet til at gøre kulturpasset til en reel og værdifuld ordning for de unge mennesker, det er tænkt til. Konkrete forslag forventes at blive præsenteret i løbet af det kommende kvartal, hvor ministeriet agter at offentliggøre en handlingsplan for, hvordan aktiveringsraten skal øges markant.