Da forsvarsministeren for to år siden mødte veteraner, der kæmpede med alvorlige psykiske mén fra deres udsendelser, gav hun et konkret løfte: hun ville arbejde for at ændre reglerne, så veteranerne ikke længere selv skulle bevise forbindelsen mellem deres PTSD og deres tjeneste i krystalklare glas. Det løfte blev mødt med både håb og skepsis. Veteranbevægelsen har gennem årene erfaret, at lange løfter fra regeringen ikke altid bliver til handling. Men nu – mere end 24 måneder senere – er det sket. Omvendt bevisbyrde for veteraner med diagnosticeret PTSD fra udsendelse er nu en realitet.
Et system, der pressede veteranerne
Reglerne før denne ændring var både komplekse og hårde for de ramte. En veteranen med PTSD efter en udsendelse skulle selv fremhente lægelige dokumenter, militærrapporter og personlige vidneudsagn for at påvise, at deres tilstand havde sin oprindelse i deres tjeneste. Det betyder, at en såkaldt »kausalkæde« – en årsag-virkning-sammenhæng – skulle etableres ved eget besvær og ofte på egen regning.
For mange veteraner blev denne proces nærmest en anden krig. Mens de allerede kæmpede med søvnløshed, angstanfald og andre symptomer på PTSD, skulle de parallel hermed navigere gennem et bureaucratisk system. Nogle opgav. Andre brugte tusinder på private psykologer og sagsbehandlere for at få deres dokumentation på plads. Og selv da havde de ingen garanti for, at staten ville anerkende deres sag – eller give dem den økonomiske eller behandlingsmæssige hjælp, som en sådan anerkendelse kunne medføre.
»Jeg var meget skeptisk. Vi havde hørt løfter før,« siger Søren, en tidligere soldat, som selv har prøvet systemet. »Men denne gang blev det seriøst. Det er som at få en vægt væk fra skuldrene.«
Hvad ændringen betyder konkret
Med omvendt bevisbyrde skifter problemstillingen 180 grader. Nu er det ikke veteranen, der skal bevise sin sag. I stedet har staten – gennem de relevante militær- og sundhedsmyndigheder – ansvaret for at vurdere, om der er grundlag for at frakende forbindelsen mellem udsendelsen og PTSD'en. Dette er en markant juridisk ændring, som påvirker både tidsrammen for sagsbehandling og resultatet af mange sager.
I praksis betyder det, at en veteraner med en diagnosticeret PTSD efter udsendelse nu kan søge anerkendelse, og systemet skal tage udgangspunkt i, at der sandsynligvis er en kausal forbindelse – medmindre staten kan dokumentere det modsatte. Dette skifter byrden væk fra nogle af de sårbareste borgere i vores samfund.
Hvorfor to år for at realisere et løfte?
Spørgsmålet om tidsrummet mellem løfte og realisering er berettiget. Veteranbevægelsen har gennem hele perioden presset på, holdt møder med politikere og arrangeret manifestationer. Dele af arbejdet tog tid, fordi lovændringer i Danmark aldrig sker natten over. Der skal igennem flere administrative niveauer, koordination mellem ministerier, og der skal sikres, at systemet er korrekt implementeret.
Det forsvarsministeriet også måtte håndtere flere andre forholdsregler samtidigt – blandt andet øget fokus på rekruttering, udsendelserne i Østeuropa og budgetspørgsmål – betyder ikke, at arbejdet på veteranfronten blev negligeret, men det påvirkede tempoet. Ifølge kilder inden for ministeriet blev der først og fremmest arbejdet intensivt på lovgivning og finansiering i løbet af 2023 og 2024.
En lettelse efter lange år
For veteraner, som allerede har hørt »nej« til deres ansøgninger under det gamle system, åbner ændringen nye muligheder. De kan genoptage deres sager, og nu med omvendt bevisbyrde. Dette betyder potentielt ansættelse i veteranrenter, længerevarende psykologisk behandling eller andre ydelser, som staten kan yde til soldater, hvis PTSD'er anerkendes som tjenesteårsager.
Enkelte veteraner har ventet i årevis på denne ændring. En tidligere soldat fra Helmand-provinsen i Afghanistan fortæller, at han blev afvist fire gange før den nye ordning blev implementeret. »Nu er min sag åbenbart blevet godkendt uden, at jeg skulle ændre på et eneste dokument,« siger han.
Fremadrettet: Hvad er de næste trin?
Selvom omvendt bevisbyrde nu er på plads, er der stadig arbej at gøre. Sagsbehandlingerne skal løbe uden problemer, og der skal være ressourcer til at behandle de potentielt mange sager, som nu forventes at komme ind. Forsvarsministeriet har allerede signaleret, at der bliver øget bemanding på området.
En anden central udfordring er at få besked ud til veteraner, som måske opgav deres sager for år siden under det gamle system. Ikke alle ved endnu, at de kan søge igen. Veteranbevægelsen arbejder på at udbrede kendskabet til ændringen gennem sociale medier og direkte henvendelse til tidligere soldater.
To år er en lang tid at vente. Men for en veteraner, der har siddet med udiagnosticeret PTSD uden mulighed for anerkendt hjælp, betyder denne ændring potentielt livsforandrende lettelse. Det løfte, som forsvarsministeren gav, lever nu op til sit navn.