Når danskere skiller sig af med medicin på apoteket eller skylles tabletter ned ad toilettet, ender stofferne ofte på en længere rejse end forventet. Fra spildevand gennem rensningsanlæg endes mange lægemiddelstoffer i havet, hvor de påvirker fiskebestande, krebsdyr og andre marine organismer på måder, som vi kun langsomt begynder at forstå.
Ifølge beregninger fra Tænketanken Hav, der arbejder med bæredygtig udvikling og havemner, løber Danmark ud af omkring 4,9 ton lægemiddelstoffer årligt – en størrelse, som lyder beskeden, men som har dokumenterbare konsekvenser for det marine liv.
Når medicinen bliver fiskeens medicin
Medicinrester i havvand udøver en stille, men vedvarende påvirkning på fisk og andre dyr. Hormonale lægemidler som p-pillerne er blandt de mest undersøgte, da de kan forstyrre kønshormonet hos fisk og potentielt påvirke reproduktionsevnen. Malet går ikke kun efter kvindelig befrugtning – mændlige fisk udviser undertiden kvindelige karakteristika, når de udsættes for østrogenagtige stoffer over længere tid.
Antidepressiva som SSRI'er (selektive serotonin-genanoptagelseshæmmere) er en anden bekymrende kategori. Disse lægemidler påvirker serotonin-niveauerne hos mennesker, men når de når havet, kan de ændre adfærd hos fisk. Forskning har vist, at fisk udsattes for antidepressiva bliver mindre aggressive, søger mindre føde og udviser øget social adfærd – netop de mekanismer, der skal sikre deres overlevelse i det vilde.
'Vi ser tegn på, at fisk ikke jager så effektivt, når de er påvirket af disse stoffer. Det betyder, at de bliver lettere bytte for rovdyr, og at hele fødekæden påvirkes,' siger forskere, der har undersøgt problemet.
Fra badeværelset til rensningsanlægget
Spørger man spildevandsbranchen, kender de problemet godt. Danske rensningsanlæg er blandt verdens bedste til at rense mekanisk og biologisk forurening, men de er ikke designet til at fjerne lægemiddelstoffer. En stor del af det lægemiddel, en patient skiller sig af med, når de går gennem toilettet eller vasket væk fra huden efter badekar, kommer ud på den anden side af rensningsanlægget – bare uden for de fleste menneskers bevidsthed.
Problemet starter dog allerede før spildevandet. Medicin, der bliver bortet på forkert måde – især tabletter kastet i skraldespanden – kan på længere sigt nå grundvand eller mindre vandsamlinger, som dræner til havet. Selvom danske husholdninger i stigende grad afleverer medicin til apoteker, handler det stadig kun om omkring halvdelen af den medicin, der forsvinder.
Et større miljøproblem end tidligere erkendt
Tænketanken Hav's beregninger placerer Danmark blandt de europæiske lande, hvor medicinforgiftning af havmiljøet er et påviselig problem. Når man taler om 4,9 ton årligt, skal man huske, at dette blot er den målte eller estimerede mængde – det reelle tal kan være væsentligt højere, fordi ikke al medicin bliver registreret eller målt.
Både antibiotika og smertestillende medicin som ibuprofen spiller en rolle i denne miljøkrise. Antibiotika udgør en særlig fare, da de kan fremme udviklingen af antibiotikaresistente bakterier i marine miljøer – noget der også kan påvirke mennesker på længere sigt gennem fødekæden.
Hvad kan gøres ved problemet?
Løsningerne ligger ikke blot i individuelt forbrug, skønt det naturligvis betyder noget, at mennesker afleverer medicin ordentligt på apoteket i stedet for at skylde den ned eller smide den ud. Der er brug for investeringer i mere avancerede renseprocesser, der specifikt kan filtrere lægemiddelstoffer ud af spildevandet.
Nogle europæiske lande har allerede implementeret såkaldt 'fjerde generations rensning', hvor aktivt kul og ultrafiolet lys bruges til at nedbryde medicinstoffer. Disse teknologier er dyre, men de bliver mere og mere nødvendige, efterhånden som forureningen stiger.
Samtidig efterlyser miljøorganisationer og forskergrupper også et bedre samarbejde mellem lægemiddelbranchen, sundheds- og miljøministeriet samt vandselskaberne. Der er brug for bedre regulering af, hvilke former for medicin der introduceres på markedet, og hvordan de kan produceres på måder, der er mindre skadelige for havmiljøet på lang sigt.
Den danske fiskeindustri har også interesse i at løse problemet – når havet bliver fyldt med lægemiddelstoffer, påvirker det såvel fiskens sundhed som danske forbrugeres tillid til dansk fiskefangst. Allerede nu rapporterer nogle fiskere om ændringer i fiskebestanden, selvom det er svært at isolere medicinforgiftningen som den eneste årsag.
Tænketanken Hav's rapport understreger, at dette ikke blot er et dansk problem – det er en europæisk og global udfordring, som kræver politisk handling og offentlig bevidsthed. Uden ændring af praksis risikerer vi at have en generation af fisk, der er teknisk taget helt og holdent påvirket af menneskelig medicin.