Når tørken og varmen presser på dansk landbrug, får få tænkt på humlen. Men hvis temperaturen fortsætter med at stige, og regnfaldsmønstrene bliver endnu mere uregelmæssige, kan det få alvorlige konsekvenser for ølbrygning verden over. Nu giver en dansk forskerholdt håbet nye næring: For første gang er humlens genetiske kode blevet fuldt kortlagt, og det kan være afgørende for at sikre, at vi også i fremtiden kan skænke en kold bajer ved middagsbordet.
Det er forskningsmiljøet omkring universiteterne i Danmark, der har løftet sløret for denne milepæl. Hudlingen – altså ølens mest karakteristiske smags- og aromabærer – har længe været en gåde for genetikerne. Men nu åbner den kortlagte DNA-sekvens for helt nye muligheder inden for avl og udvikling af mere modstandsdygtige humlesorter.
En stiltiende helt i ølens verden
Humlen er ikke ligefrem et symbol, man tænker på, når man spekulerer over klimakrisen. Men realiteten er, at denne blomstrende klatreplante er en af de mest temperament- og vejrfølsomme afgrøder, vi dyrker. Humlen trives bedst under meget specifikke forhold – den elsker fugtighed, men ikke stigning i gennemsnitstemperaturen, og den er ekstremt følsom over for tørkeperioder.
De største humleproducenter verden over – Tyskland, USA, Belgien og Danmark – ser allerede tegn på stress i deres avlinger. Når somrene bliver varmere, og nedbøren kommer i færre, men kraftigere skyld, tvinger det planterne til at bruge mere energi på at overleve, og mindre på at producere de aromaer og bitter-stoffer, der gør øl til øl. Det betyder mindre høstudbytte, dårligere kvalitet og potentielt højere priser på den øl, vi drikker.
Første opdagelse: Det fulde genetiske kort
Den første stor opdagelse, som det danske forskerhold har præsenteret, er selve kortlægningen af humlens genom. Det betyder, at forskerne nu har en komplet oversigt over alle de gener, som styrer plantens egenskaber – fra hvordan den vokser, til hvordan den reagerer på stress og tørke.
Tidligere har man arbejdet uden denne vejledning. Når humlebønder skulle avle nye sorter, gjorde de det primært gennem traditionel krydsningsmetode – at krydse to planter med ønskede egenskaber og håbe på det bedste. Det er tidsrøvende og upræcist. Med det fulde genetiske kort kan forskerne nu identificere præcist, hvilke gener der styrer modstandsdygtighed over for tørke, temperaturtolerances og aromaudvikling.
»Det her gør os i stand til at arbejde meget mere målrettet,« forklarer Anders Vestergaard Kjeldsen, som har fulgt projektet. »Vi kan nu se ned på det molekylære niveau og forstå, hvad der sker, når en humlepflante udsættes for stress.«
Anden opdagelse: Modstandsdygtige sorter i sigte
Den anden store opdagelse er tæt knyttet til den første: De danske forskere kan nu begynde at identificere og udvikle humlesorter, der er væsentligt mere modstandsdygtige over for klimaforandringer. Ved at analysere det genetiske materiale fra forskellige humletyper kan de søge efter særlige gener, som gør nogle varianter mere tørketolerant end andre.
Det betyder ikke, at vi om ti år skal drikke øl, der smager helt anderledes. I stedet handler det om at bevare karakteren og kvanititeten af de øl, vi holder af – blot med planeter, der kan klare fremtidens vejr. Nogle sorter er i forvejen kendt for at være mere robust end andre, men uden det genetiske kort ville det have taget mange år at forstå præcis hvorfor, og endnu længere at avle disse egenskaber ind i kommercielle sorter.
Danmark i spidsen
Det er værd at notere, at Danmark er en af de lande, der tager klimatruslerne mod humlen mest alvorligt. Danske humlebønder eksporterer deres høst verden over, og humleodlingen har dyb historisk betydning for det danske ølbrygeri. Mange af de traditionelle danske øl-stilarter, som pilsner og pale ale, afhænger af høj kvalitets humle.
Med kortlægningen af genomet positionerer Danmark sig som en slags forsknings- og udviklingsfrontløber inden for området. Det kan betyde ikke bare at sikre egen øl-produktion, men også at tilbyde løsninger til øl-bryggere verden over.
Hvad betyder det for forbrugeren?
Direkte kommer denne forskning ikke til at ændre noget på hylderne næste år. Men inden for fem til ti år kan vi forvente at se nye humlesorter, som både leverer den smag og aroma, bryggerierne ønsker, og som samtidig kan tåle mindre nedbør og højere temperaturer. For bryggerierne betyder det mindre risiko for fejlslagne høster, mere stabil kvalitet og muligt også stabilere priser.
For os som ølbryg-kunder betyder det primært ét: Vi kan fortsætte med at nyde vores øl som en normal del af verden, selvom klima'et ændrer sig. Uden sådanne teknologiske løsninger kunne fremtidens øl blive markant anderledes – eller endda mangelvare.
Projektet fortsætter nu med at teste de lovende kandidater i felter under varierede vejrforhold, for at sikre, at de også virker i praksis. Danske øl-historien er ikke forbi endnu – den ændrer bare form.