Kulturminister Zenia Stampe har slået alarm om, at langt færre unge mennesker end forventet har aktiveret tilbuddet om et kulturpas. Ordningen, som skulle være en vigtig døråbner til kulturelle oplevelser for den unge befolkning, når ikke ud til sit målgruppe i tilstrækkeligt omfang — og det kræver handling.
Kulturpasset blev lanceret med stort fanfare som et middel til at give unge adgang til teater, museum, koncerter og andre kulturelle tilbud. Idéen var at skabe mere lighed i kulturadgang og sikre, at økonomiske barrierer ikke skulle holde unge mennesker væk fra kunst og kultur. Men virkeligheden har vist sig anderledes end håbet.
Langt under målsætningerne
De seneste tal tegner et billede af en ordning, der ikke lykkes i fuld udstrækning. Der er ganske enkelt mindre aktivitet blandt de unge brugere end det oprindelige mål. Dette har fået kulturministeren til at påtale problemet offentligt og varsle, at der kommer ændringer til at møde udfordringen.
Ministerens udtalelse rejser afgørende spørgsmål: Hvorfor rammer ordningen ikke sine brugere? Er det manglende kendskab, praktiske barrierer, eller ligger problemet i selve ordningens struktur? Svarene på disse spørgsmål vil være afgørende for, hvordan man kan genoprette tilliden til og interessen for kulturpasset blandt den unge befolkning.
En mulig årsag til det lave antal aktiverte pas kunne være utilstrækkelig markedsføring. Hvis unge mennesker ikke er klar over, at ordningen eksisterer, eller hvordan de skal aktivere deres pas, vil det være svært at få brugerraten op. Der kunne også være tale om praktiske forhindringer — at processen med at aktivere og bruge passet er for kompliceret eller ufleksibel til at passe ind i unges liv.
Hvad skal ændringerne handle om?
Selvom ministerens konkrete planer endnu ikke er offentliggjort i detaljer, er det sandsynligt, at ændringerne vil sigte mod at gøre ordningen mere attraktiv og tilgængelig. Dette kunne omfatte alt fra en strømlinet aktiveringsproces til bedre digitale løsninger, der gør det nemmere for unge at finde ud af, hvad de kan bruge deres pas til.
En anden vinkel kunne være at udvide eller justere hvilke kulturelle tilbud, der er inkluderet i ordningen. Hvis de tilbud, som passet giver adgang til, ikke svarer til de unges faktiske interesser, vil færre mennesker blive motiveret til at aktivere det. Derfor kunne det være relevant at lytte mere til den unge befolknings ønsker og tilpasse ordningen derefter.
Kommunikationen omkring kulturpasset kunne også være et område for forbedring. En mere målrettet indsats for at nå ud til unge mennesker gennem de kanaler, hvor de tilbringer deres tid — sociale medier, podcasts eller influencer-samarbejder — kunne øge bevidstheden og dermed aktiveringsraten.
Et kulturpolitisk vækkekald
Kulturminister Zenia Stampes bekymring afspejler en bredere kulturpolitisk udfordring: hvordan sikrer man, at kulturelle tilbud når ud til hele befolkningen, også de dele der traditionelt har været mindre tilbøjelige til at deltage i organiseret kulturliv? Kulturpasset var tænkt som en del af svaret, men nu må ordningen gentænkes.
Blandt mange unge mennesker findes der også stor kulturel interesse — bare ikke altid i form af traditionelle institutioner. Nogle har måske mere lyst til at deltage i lokale kulturarrangementer, musikfestivaler eller alternative kunstneriske udtryksformer. Hvis kulturpasset kun fokuserer på etablerede kulturinstitutioner, kan det gå glip af store dele af den unge målgruppe.
Det handler også om at forstå, hvilke barriere der møder unge mennesker. Er det økonomien, selvom passet skal være gratis eller billigt? Eller er det noget helt tredje — manglende tid, ukendt hvem man skal dele oplevelser med, eller simpel usikkerhed om, hvor man skal starte?
Hvad venter forude?
Ministerens besked om kommende ændringer giver håb om, at problemet bliver taget alvorligt på højeste niveau. De nærmeste måneder vil vise, hvordan de foreslåede ændringer ser ud, og hvilken retning ordningen orienteres i for at nå bedre resultat.
Helt sikkert er det, at hvis kulturpasset skal lykkes, kræver det både en lytten til de unge mennesker, som ordningen er beregnet til, og en vilje til at tilpasse og forbedre løsningen. At kulturminister Zenia Stampe nu åbent medgiver, at ordningen ikke fungerer optimalt, er i det mindste et tegn på, at det handler om at få det arbejde gjort, som skal til for at bringe flere unge mennesker ind i kulturens verden. Udfordringen nu ligger i at gøre ordningen mere attraktiv og tilgængelig i praksis.