Der er noget fundamentalt humoristisk ved, at vi danske mennesker bruger engelske ord til at udtrykke, hvor meget vi hader engelske ord. Det danske Sprognævn har netop gennemført en omfattende undersøgelse, hvor 2.300 danskere blev spurgt om, hvilke engelske ord de synes er mest cringe – og resultatet afslører et stort skel mellem vores holdninger og vores dagligdags ordbrug.
Ordet 'nice' topper kranglelisten
Hvis man skulle pege på det engelske ord, der får danskerne til at rynke pandebrynene mest, ville det være ordet 'nice'. Ifølge Dansk Sprognævns undersøgelse har ordet en særlig evne til at få folk til at føle sig ubelejliget – måske fordi det virker unødvendigt udsopet, eller fordi det bliver brugt så hyppigt, at det nærmest er blevet til en kunstig formalitet i dansk kommunikation.
Ordene 'lowkey', 'cringe' og 'vibe' følger tæt på listen over ord, som danskerne gerne ville være foruden. Der er noget både ironisk og værdifuldt ved, at disse ord selv er blevet til sådan nogle engelske ord, som mange danske toneangivende mennesker bruger til at kritisere engelske ord. Det er som at se på spejlet af sprogets udvikling i Danmark.
Vi siger det hele tiden – men vi kan lide det ikke
Det mest slående ved undersøgelsen er imidlertid det paradoks, den afdækker. Mens danskerne insisterer på, at ordet 'nice' og dets søskende er irriterende og unødvendige, viser sproget på gaden sig at fortælle en helt anden historie. Det samme folk, der siger, at 'nice' er cringe, bruger sandsynligvis ordet 'nice' mindst fem gange dagligt – uden at give det en tanke.
Dette skyldes primært, at engelsk er blevet så integreret i dansk kultur, at vi praktisk talt ikke kan undvære det. Vi møder engelske ord konstant gennem sociale medier, arbejdsplads, film, serier og musik. Når vi har brug for at sige noget hurtigt, når ord skal føles moderne, eller når vi ganske enkelt mangler et dansk ord med præcis den samme betydning, vender vi os til engelsk.
Hvorfor føles engelske ord så cringe?
Psykologien bag den nationale irritation over engelske ord er kompleks. For nogle handler det om autenticitet – de føler, at dansk skal være nok i sig selv, og at brugen af engelske ord er tegn på kulturel overgivelse. For andre er det mere om generationelle eller sociale markeringer. At sige 'nice' virker måske mere ungt og trendende end at sige 'dejligt' eller 'fint', og det kan få nogle til at føle sig udenfor eller at opfatte det som en form for affektering.
Ordene der dukker op på cringe-listen, har en anden fælles karakteristik: de er ofte vage og kan betyder mange forskellige ting. 'Vibe' kan være følelsen i et rum, energien blandt mennesker, eller det overordnede indtryk af noget. Det er præcist denne flydende betydning, der både gør det nyttigt og irriterende – nyttigt, fordi det kan dække så meget, og irriterende, fordi det mangler præcision.
Sprogendring er en naturlig proces
Dansk Sprognævn, som er en uafhængig institution under Kulturministeriet, har længe beskæftiget sig med spørgsmål om sprogets udvikling. Deres undersøgelse peger på noget, som sprogteoretikere har vidst i længere tid: sproget er ikke en fast størrelse, men en levende organisme, der ændrer sig efter behov. Engelsk påvirker dansk mere end nogen sinde før, men det er langt fra det første gang, dansk sprogs grænseflade mødes med andre sprog.
Historisk set har dansk importeret ord fra tysk, fransk og andre sprog uden, at det har ødelagt sprogets essens. Engelsk følger samme mønster – blot i et langt større omfang og med en meget hurtigere tempo, takket være globalisering og digital kommunikation.
Så hvad gør vi ved det?
Undersøgelsen viser ikke, at danskerne gør meget for at undgå engelske ord – og sandsynligvis skal de heller ikke. Det ville være både kunstigt og praktisk umuligt. I stedet peger resultaterne på behovet for en mere nuanceret tilgang til spørgsmål om sprogets renhed.
I stedet for at brande ordet 'nice' som ren kulturel forurening, kunne vi anerkende, at engelsk har sin plads i dansk kommunikation – især blandt unge mennesker, i faglige sammenhænge og online. Der er nemlig stor forskel på at sige 'nice' i en tilfældig sms til en ven og at fylde en officiel dansk institutionel skrivelse med unødige engelske ord.
Dansk Sprognævns undersøgelse konkluderer ikke med hårde bud på, hvordan vi skal løse problemet. I stedet reflekterer den, hvad der sker naturligt omkring os. Sproget udvikler sig, og med det udvikler sig også vores følelser omkring, hvad der virker autentisk, trendende eller irriterende. Måske er det netop denne stadige dialog med os selv, som gør sproget til det fascinerende fænomen, det er.