Det kunne have været en helt almindelig dag i en dansk baghave, men en husejer i Sjælland gjorde i går en fund, som arkæologer nu sammenligner med at finde en Rolex fra vikingetiden. Under gravningsarbejde kom et intakt guldsmykke til syne – en prægtig armring fra omkring år 900, der efter første vurdering er værd langt mere end blot sentimentalt.
Det fundne stykke består af sammentvunnet guldtråd og vejer cirka 150 gram. Ikke kun vægtens tyngde gør det bemærkelsesværdigt, men også håndværkets finesse og den måde, det var fremstillet på. Ifølge de arkæologer, som blev tilkaldt til stedet, ligner armringen præcis det, som en højtplaceret vikingekrigger eller en velstående handelsmand ville have båret rundt om håndleddet som både pryd og statusmarkør.
Et guldsmykke med historie
Blandt danske museer og arkæologiske institutioner var reaktionen nærmest anden-og-tredje gangs gensyn. Hele landet over modtager især museer hvert år fundmeldinger om både ødelagte og velbevarede genstande fra vikingetiden. Hvad der gjorde denne opdagelse særlig, var ikke kun kvaliteten på arbejdet, men også den komplette bevarelse. Ingen deler manglede, ingen skader værd at nævne på selve metalarbejdet.
Husejerens baghave ligger ikke tilfældigt. Egnen omkring det fundsted er gennem århundreder kendt for sine vikingegravpladser og fynd af vikingetidsartefakter. Ifølge historiske kilder var området i vikingetiden en vigtig handelsvej, og flere gårde fra denne periode skulle have ligget i umiddelbar nærhed af det sted, hvor armringen blev fundet.
En erfaren numismatiker fra Nationalmuseet beskrev sit første møde med guldstykket som næsten uvirkeligt. 'Det er helt simpelt blandt de fineste arbejder fra denne epoke, jeg personligt har set,' sagde hun på en pressekonference tirsdag morgen. Hun pointerede, at selvom der findes andre guldsmykker fra vikingetiden, så er så velbevarede eksempler sjældne – især når de ikke kommer fra kontrolerede udgravninger, men simpelthen fra en baghave.
Sådan blev det opdaget
Husejerens historie er ligeud praktisk. Han havde planer om at grave en anselig pulje i baghaven og gik i gang med spadearbejdet en gangs tilfældig morgen. Omkring 40 centimeter ned i jorden ramte spaden på noget uventet hårdt. I første omgang troede han, det var bare en større sten, men da han forsigtig gravede omkring objektet, blev det klart, at det var noget langt mere interessant.
'Jeg vidste straks, at det var gammelt guld, helt simpelt fordi det skinnede så underligt i sollyset,' forklarede han. Han gjorde det helt rigtig: han kontaktede kommunens kulturarvscenter og lod håret og jorden blive på stedet, så arkæologerne kunne dokumentere fundet ordentligt. Det betyder, at selv små spor – som pollen, jordlaget og omgivende fund – kunne preserve konteksten omkring armringen.
Værdi og juridiske spørgsmål
Et presserende spørgsmål er naturligvis, hvem som nu ejer det værdifulde smykke. I Danmark gælder kulturarvsloven, som betyder, at genstande af betydelig arkæologisk værdi tilhører staten – eller rettere sagt, det offentlige. Husejerens ret til at beholde fundet afhænger af flere omstændigheder, herunder om armringen registreres som kulturarv af 'særlig betydning.' Museumsdirektoren har allerede luftet muligheden for, at dette stykke netop falder ind under den kategori.
For husejerens del kan der være tale om en form for kompensation eller præmie – en praksis flere europæiske lande anvender for at opmuntre borgerne til at melde fund i stedet for at få det solgt på det sorte marked eller gemme det væk. En sådan ordning ville være både retfærdig og praktisk.
Vikingetidens luksusgods
Guldsmykker som denne armring fortæller meget om vikingetidens socioøkonomiske strukturer. Guld var dyrt og blev ikke slidt af folk på lavere sociale trin. Derfor indikerer et så dyrt og kunstnerisk udført stykke, at ejeren havde både magt og ressourcer. Det kunne være en søfarer, der deltog i lange handelsekspeditioner, eller en lokal høvding, som kontrollerede området rundt omkring.
Arkæologerne planlægger nu at foretage en grundig undersøgelse af hele baghaven og den omgivende grund. Der kunne være mere at finde – måske selv en grav eller en større depotfund. For hvert år påbegyndes hundredvis af udgravninger i Danmark, men så vel opbevarede stykker som denne armring bliver sjældnere, og det gør enhver ny opdagelse vigtig for vores forståelse af perioden.
Smykket sendes nu til konservering og vil senere blive udstillet på et af landets større museer, hvor publikum kan få at se, hvordan vikinger gjorde kunst – ikke ud af kedsommelighed, men fordi det var en kommunikation af magt og velstand til alle, der så det omkring deres puls.