En hidtil useen beslutning er netop trådt i kraft: danske mænd får nu en aldersgrænse for, hvor længe de kan søge om fertilitetsbehandling på det danske sygehusvæsen. Beslutningen markerer et betydningsfuldt skift i dansk reproduktionsmedicin og har udløst både tilslutning og kritik fra forskellige hold.
Hidtil har der været fokus på at sætte aldersgrænser for kvinder i fertilitetsbehandling, men denne nye regel vender opmærksomheden mod mænds sundhedsmæssige forhold og deres rolle i fertilitetsprocessen. Sundhedsstyrelsen har vurderet, at der er solide medicinske grunde til at indføre denne begrænsning.
Hvad er den præcise aldersgrænse?
Selvom de konkrete detaljer stadig præciseres på de enkelte hospitaler, drejer reguleringen sig hovedsageligt om at sætte en øvre aldersgrænse for mænd, der søger IVF-behandling eller andre assisterede reproduktionsteknologier. Rammerne er fastsat af Sundhedsstyrelsen, men de regionale sundhedsenheder får mulighed for at tilpasse implementeringen til lokale forhold og ressourcer.
Ifølge de sundhedsfaglige vurderinger handler det ikke blot om et arbitrært tal, men om at minimere risici forbundet med faderskap i høj alder. Lægefagligt er der dokumentation for, at sæd fra ældre mænd kan have højere forekomst af genetiske anomalier, og at der kan være øget risiko for visse komplikationer under behandlingen.
Sundhedsfaglige begrundelser bag afgørelsen
Sundhedsstyrelsen har baseret sin anbefaling på international forskning og praksis fra andre nordiske lande. En større europæisk undersøgelse fra det seneste år har dokumenteret, at fertilitetsbehandlingen kan være mere risikofyldt, når manden er betydeligt ældre, ikke mindst hvad angår komplikationer under procedurerne og kvaliteten af det biologiske materiale.
Derudover peger der vægt på præventive hensyn: forskning viser, at børn født af meget ældre fædre statistisk set kan have en lidt øget risiko for visse neurodevelopmentale forhold. Selv om risikoen er lille, anser Sundhedsstyrelsen det for ansvarligt at være proaktiv.
»Vi er ikke i gang med at dømme mænds mulighed for at blive fædre,« understreger en talsperson fra Sundhedsstyrelsen i en skriftlig kommentar. »Vi handler ud fra et ønske om at sikre de bedst mulige vilkår for både behandlingen og det kommende barn.«
Reaktioner fra fagpersoner og patientorganisationer
Reaktionerne fra dele af medicinalfagene er blandede. Nogle fertility-specialister bakker op om tiltaget og peger på, at det kan rationalisere ressourcerne på fertilitetsklinikkerne, da behandlingen kan være mindre succesfuld hos ældre mænd. Andre er mere skeptiske og mener, at individuelle vurderinger bør vægtere højere end blanket aldersgrænser.
Patientorganisationer har været mere kritiske. Større organisationer som De Grønne (en gruppe for børnløse) udtrykte bekymring for, at reglen kunne være diskriminerende over for mænd, der af forskellige grunde først søger fertilitetsbehandling senere i livet. »En mand på 52 år kan være lige så sund og motiveret som en på 45. Aldersgrænsen er for grov,« argumenterer en repræsentant.
International perspektiv
I Sverige og Norge har man længe haft løsere praksis omkring aldersgrænser for mænd, mens nogle andre europæiske lande som Tyskland har længere erfaring med at sætte aldersgrænser for begge køn. I Storbritannien bruger man oftere individuelle vurderinger frem for faste grænser.
Det betyder, at Danmark med denne beslutning positionerer sig mere strengt end nogle naboer, men ikke anderledes end lande som Belgien og visse schweiziske kantoner. Tendensen internationalt går således mod øget fokus på faderens alder som parameter i fertilitetsbehandling.
Praktiske konsekvenser for danske par
For danske par, som håber på offentligt finansieret fertilitetsbehandling, betyder det nye regelværk, at manden ikke kan være vilkårligt ældre. De regionale sygehuse vil skulle implementere procedurer til at tjekke alder, sundhedstilstand og øvrige faktorer, før behandling godkendes.
Nogle par kan blive nødt til at søge privat behandling, hvis de falder uden for aldersgrænsen. Det private marked for fertilitetsbehandling i Danmark er relativt mindre end i Sverige eller Tyskland, hvilket kan være en udfordring for dem, der ønsker at fortsætte uden offentlig støtte.
Møder kritik fra liberale kræfter
Flere politikere fra mindre partier og enkelte fra de større partier kritiserer tiltaget som statsindblandelse i familieplanlaegning. De argumenterer for, at det burde være overladt til fagpersoner og patienter at afgøre, hvad der er forsvarligt i det enkelte tilfælde.
»Vi handler på baggrund af statistik, ikke på baggrund af den enkelte persons konkrete sundhedstilstand. Det er princippielt problematisk,« siger en medlem af Folketinget fra Radikale Venstre.
Sundhedsstyrelsen fastholder dog, at regelværket er nødvendigt for at sikre ansvarlig brug af offentlige ressourcer og for at minimere sundhedsmæssige risici. Tiltaget træder fuldt i kraft på landsplan inden udgangen af året, hvor de regionale sundhedsenheder skal have implementeret systemerne på deres fertilitetsafdelinger. Indtil da gælder de tidligere retningslinjer, hvilket giver klinikkerne tid til omstilling.