Sent mandag aften gik skatteministeren på talerstolen og gjorde klart, hvad hun mente om den seneste skandale på Skattestyrelsens område. Reaktionen var nærmest blandt de skarpeste, ministeren har givet udtryk for siden sin tiltrædelse. Baggrunden: En TV 2-dokumentar havde afsløret, at almindelige danske borgere blev mødt med skattekrav af betydelig størrelse – krav, der efterfølgende viste sig at være baseret på fejl og misforståelser fra styrelsens side.
Dokumentaren viste konkrete eksempler på familier, som havde modtaget regninger på mange tusinde kroner uden klar forklaring på, hvorfor pengene skulle betales. For nogle var det tilbagebetaling af børnepenge, for andre var det fastsættelse af nye skatter baseret på oplysninger, styrelsens medarbejdere ikke havde håndteret korrekt.
Styrelsen erkender fejlene
Skattestyrelsen valgte dagen efter dokumentarens udstrækning ikke at gå til modangreb, men i stedet at lægge sig fladt ned. I en skriftlig erklæring bekendtgjorde styrelsen, at man havde gjort fejl, og at man ville se nærmere på sagerne. En sådan krystalklart tilståelse fra en større offentlig institution er sjælden, og det sendte prompte et signal til både ministeren og offentligheden om, at der var noget galt.
Ifølge styrelsens præsident var problemerne opstået, fordi nogle afdelinger ikke havde fulgt gældende procedurer korrekt. Samtidig viste det sig, at nogle af de borgere, der havde klaget over deres skattekrav, ikke havde fået deres sager behandlet inden for rimelig tid. En kvinde, som blev filmet i dokumentaren, havde ventet i over ni måneder på svar på sin klage – uden at få det.
Ministerens hårde kritik
Skatteministeren lod ikke meget til efter. Hun udtalte, at borgernes tillid til Skattestyrelsen var vigtig, og at denne tillid var blevet skubbet for langt ud. Hun kravet på, at styrelsen skulle udarbejde en handlingsplan, der skulle sikre, at lignende situationer ikke ville opstå igen. Hun kaldte også på, at nogle af sagerne skulle genbehandles med det samme.
»Det er uacceptabelt, at borgere skal vente måned efter måned på svar fra en offentlig myndighed. Det er uacceptabelt, at der bliver lavet fejl, som rammer almindelige mennesker økonomisk. Og det er dobbelt uacceptabelt, hvis systemet ikke selv evner at finde og rette disse fejl«, sagde ministeren til medierne.
Hendes udtalelse blev efterfulgt af løfter om at øremærke ekstra ressourcer til Skattestyrelsen, specifikt til at styrke kontrolfunktionerne internt. Regeringen ville også nedsætte en mindre arbejdsgruppe til at vurdere, om der var behov for lovændringer, der kunne gøre det lettere for borgere at få deres krav vurderet på ny, hvis de protesterede.
Hvad gik galt?
Årsagerne til fejlene variere fra sag til sag, men flere mønstre tegnede sig tydeligt i dokumentaren. For det første var der systemer, der ikke kommunikerede ordentligt med hinanden. En borgers arbejdsgiveroplysninger blev ikke synkroniseret korrekt med Skattestyrelsens database, hvilket førte til, at borgeren blev opfattet som værende i et helt anden indkomstniveau end virkeligheden.
For det andet var der mangel på menneskelig gennemgang. Automatiserede systemer havde sat tal på, uden at en medarbejder havde tjekket, om tallene gav mening i praksis. En pensionist, som havde nul arbejdsindtægt det pågældende år, blev alligevel bedt om at tilbagebetale børnepenge fra flere år tidligere – et krav, der ville være aldrig skulle være opstået, hvis en person blot havde læst sagen igennem.
For det tredje viste der sig også at være en kultur blandt nogle afdelinger, hvor borgernes protester ikke blev taget alvorligt. En mand, der havde indsendt 14 siders dokumentation for, at styrelsens krav var forkert, fik blot en maskinelt udskrevet brev tilbage, som vejledte ham til at læse en FAQ på hjemmesiden.
Konsekvenser for Skattestyrelsen
Nogle politikere har allerede rejst krav om, at styrelsens ledelse bør tage konsekvensen og gå af. Det er dog ikke statsministerens eller skatteministeren plan på nuværende tidspunkt. I stedet skal styrelsen bevise, at den kan få orden på forholdene. Første søren på denne vej er en ekstern granskning, som er blevet beordret til at finde ud af omfanget af problemerne.
For de borgere, der var blevet ramt af fejlene, betyder det, at de kan forvente at få deres sager genbehandlet inden for de næste tre måneder. De, der har betalt for meget, vil få pengene tilbage med renter, mens de, der havde fået uberettiget store krav, skal have dem nedsat eller slettet helt.
Dokumentaren afsluttede med at følge en kvinde, der endelig havde fået ordre på sin sag efter en telefonsamtale med styrelsens ombudsmand. Hendes første ord var blot: »Jeg kan godt sove igen«.